Der var engang...

Not so cool at all

Kære Ruth

Jeg er træt af mænd. Så træt, at jeg i sommers tænkte at piger var sagen – det var de ikke!

Jeg gik til coach. Hun spurgte mig, om man behøvede en mand? Mjaah…. Hendes råd til mig var, at jeg bare skulle gå på tinder og så finde en bolleven og så ville mine problemer være løst.

Jeg gik på scor.dk i stedet. Ikke single.dk.

Jeg var en ret cool cat derinde. Lagde kortene på bordet – jeg skulle bare have en der kom, når jeg kaldede. Jeg fandt ham. Vi gik på bar. Fik et shot eller 7. Helt klart det bedste råd du har givet mig i øvrigt – jeg skal aldrig mødes med mænd hjemme mere.

Jeg spurgte manden, hvorfor han var på scor. Bla bla bla.. Han spurgte mig og jeg svarede skråsikkert, at jeg bare ledte efter en bolleven. Jeg hverken gad eller havde tid til en kæreste. Det kunne han følge mig i. Han arbejdede meget, så han ikke tid til at ses eller skrive meget.

Vi gik hjem sammen. Det var fint.

Dagen efter blev alle små detaljer analyseret ned til det mindste. Som da han tog min hånd, kyssede mig, holdt døren for mig, vi flettede fingre hele vejen hjem, holdt rundt om hinanden hele natten.. Og ja ja, knaldede…

Så var der lidt stilhed. Men manden arbejdede jo også. Fik et nyt møde i stand.

Jeg var en total dårlig veninde, som tog til comedy zoo med min veninde, skilte mig af med hende og mødtes med ham på en bar i stedet. Fik en drink, han betalte, holdte døren for mig, kyssede mig, vi tog hjem, knaldede, holdte rundt om hinanden, nussede i flere timer. Han har så pæne brune øjne.

Jeg sendte ham en ligegyldig snap dagen efter. Intet svar!

Jeg er træt og ikke so cool at all. Jeg har allerede iscenesat vores bryllup i mit hoved. Jeg skal stoppe. NU. Godnat min kære.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der var engang...